”Vores ansatte får nu en tilpasset ledelsesstil, hvilket har vist sig at være meget positivt”
Vi har primært anvendt Extended DISC som et ledelsesværktøj overfor vores ansatte i salgsafdelingen. Vi har oplevet, at de ansatte er mere tilfredse, mere motiveret og har fået en bedre hverdag, da de nu modtager en mere individuel tilpasset ledelsesstil i modsætning til en helt generel overordnet stil. Det har været et meget positivt tiltag, set både fra ledelsens side samt fra medarbejderne.
Claus Nexø Hansen, Falck Nutec
"HR Meter giver mulighed for at følge udviklingen og noget at tale om"
DONG Energy gennemfører et LEAN- projekt i samtlige forretningsområder i disse år. Projektet er navngivet DEEP, som står for DONG Energy Excellent Project.
Projektet indeholder 3 områder; Proces, Samarbejde og Ledelse.
Under punktet samarbejde udarbejdes retningslinierfor kommunikation, udvikling af medstyrende teams, herunder termer for indbyrdes adfærd og respekt.
Vi har i BIO-Sydi forbindelse med DEEP anvendt HR – Metret i ca. 2 år på Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk. Der er af medarbejderne udvalgt 8 spørgsmål som de svarer / scorer hver fredag. deltagelsen har været tæt på 100 % hele tiden. Spørgsmålene omhandler emner som ledelse, indbyrdes samarbejde, og indflydelse på beslutninger.
Vi bruger scoringerne til at få en snak om hvad der skal ændres eller hvad der er sket hvis en stabil score pludseligt ændrer sig markant. Ofte giver dette et godt afsæt til en snak om de lidt blødere ting. Dette gør at man undervejs i det daglige arbejde kan nå at få snakket om problemer før de ender i konflikt eller manglende arbejdsglæde.
Det er vedtaget at indføre HR – Metret på øvrige destinationer i BIO-Sydi løbet af dette efterår. Der pågår en proces lige nu med at udvælge de spørgsmål som ønskes på de enkelte destinationer.
Kaj Gerhard, Dong Energy
”Extended DISC er en hurtig genvej til brugbar information”
Mit største udbytte ved at anvende Extended DISC er, at jeg har mulighed for at give mennesker en god fornemmelse af, hvad deres styrker og udviklingsområder er. Analysen giver et godt billede af adfærden og jeg ser det som et stort plus, at analysen ikke har til formål at putte folk i en bås og rangere dem som gode/dårlige.
For mig er Extended DISC en hurtig genvej til brugbar information, der giver lige netop de informationer, jeg har brug for i mit arbejde. I modsætning til andre værktøjer føler jeg, at teamanalysen er særlig nem at anvende, da den viser vandringen med pilene i diamanten.
Torben Sølvsteen, Hang On
”Extended DISC er blevet en del af medarbejdernes mindset”
Overordnet set hjælper Extended DISC med at guide os i den rigtige retning. Vi anvender analysen som et redskab, der supplerer vores beslutningsprocesser på mange forskellige områder.
Vi har forsøgt gennem brugen af Extended DISC at få skabt en fælles referenceramme imellem vores medarbejdere. På den måde er brugen af analysen blevet en del af medarbejdernes mindset og har været med til at lette forståelsesgangen og måder at kommunikere på i hele vores virksomhed.
Hos KE Burgmann ser vi det som en stor fordel, at vi anvender Extended DISC så bredt som muligt i hele virksomheden, da alle derved har fået et stort kendskab til analysen. På den måde undgår vi fra ledelsens side den tekniske forklaring, hver gang det skal bruges, hvilket også har gjort vores arbejdsgange lettere og hurtigere.
Lars O. B. Petersen, KE Burgmann
”Større forståelse for hinanden, bedre kommunikation og personlig medarbejderudvikling”
I Mobilethink anvender vi Extended DISC på flere måder. I stedet for kun at anvende den i rekrutteringssammenhænge, har vi set fordelen i at tilbyde alle vores medarbejdere en analyse. Det var i forbindelse med en teambuildings tur, hvor Extended DISC var i fokus, at vi har brugt analysen til at skabe et fælles sprog for alle vores medarbejdere.
Udbyttet for vores medarbejdere har herigennem været en større generel forståelse for forskelle blandt mennesker. Vores medarbejdere har fået større viden om sig selv, hvilket har givet dem en større fleksibilitet, og analysens nøjagtige og dybdegående resultater har overrasket mange af vores medarbejdere. Der bliver stadig talt meget om analyserne, så Extended DISC er blevet en integreret del af vores hverdag.
Udbyttet for os har været en gennemgående bedre kommunikation, personlig udvikling af vores medarbejdere og en kulturforandring, som har påvirket medarbejdernes hverdag i en positiv retning.
Birgitte Svejstrup, Mobilethink
”Alle snakker samme sprog ud fra en fælles platform, hvilket giver en større forståelse blandt medarbejderne”
Ved at anvende Extended DISC i vores uddannelsesforløb, giver det os en unik mulighed for at følge op på udviklingen af vores medarbejdere, særligt i deres lederforløb, hvor Extended DISC er det første step. Men vi anvender det naturligvis løbende igennem hele udviklingsprocessen.
De medarbejdere der gennemgår sådan et intens forløb, får et bredt kendskab til analysen. Dette giver en fælles forståelse blandt medarbejderne og en fælles platform, så alle snakker samme sprog. Vores medarbejdere ved, hvad Extended DISC er, når der bliver talt udvikling og forståelse af mennesker. Dette har derfor givet os en kæmpe fordel i det kendskab medarbejderne har fået til hinanden, både på det personlige samt det professionelle plan.
Claus Jæger Nørbjerg, Kædechef, Sanistål
”Extended DISC skaber en større forståelse af andre mennesker”
For mine kunder har anvendelsen af Extended DISC givet en større forståelse af andre mennesker. De kan målrette og tilpasse deres kommunikation, finde deres egen motivation og på samme tid få en helt anden forståelse for andre menneskers bevægelsesgrundlag. På denne baggrund bliver der en større solidaritet blandt de ansatte – og derudover bliver de mere fokuserede på deres arbejdsopgaver, hvilket resulterer i mindre spildtid. Derudover giver det også fokus på det ”rette” sted, skaber god energi og mindre snak i krogene.
Lillian Kristina Møller Jacobsen
Coach, proceskonsulent og ejer af konsulentfirmaet Mindjamming